Skip to main content

Organisk hørelse

ReSounds filosofi om organisk hørelse sætter dig i stand til at få forbindelse til verden omkring dig på den mest intuitive og naturlige måde.

Vi opnår dette ved at udvikle løsninger, der fungerer i samspil med det enkelte øres anatomi for nøje at efterligne, hvordan lyde i miljøet indsamles og leveres til hjernen på naturlig vis. På den måde frigøres din hjernes "harddisk" til andre aktiviteter, så du ikke behøver at bruge al din energi på at koncentrere dig om at lytte.

Vores høreapparater bygger på vores filosofi om organisk hørelse og leverer et komplet lydbillede, så du kan vælge de lyde, du vil lytte til, og nedtone dem, du ikke vil høre.

En lang historie med innovation

Ideologien bag vores høreløsninger er holistisk. Vi tager derfor højde for både din hørelse og de forskellige måder, du bruger din hørelse på, hvilket efter vores mening giver den bedste og mest personligt tilpassede oplevelse med høreapparater.

Vores milepæle inden for innovation

ReSound var den første producent af høreapparater til at forstå og anvende ny viden om det indre øre til at kompensere for beskadigelse af ørets sarte udformning. Senere hen forbedrede vi frekvensopløsningen i denne funktion på baggrund af en model af menneskets cochlea med vores WARP-baserede behandling.

ReSound udviklede et design, der var lille, så godt som usynligt i øret, og som lod øregangen være fuldstændig åben. På den måde kunne brugerne drage nytte af forstærkningen af lyde, som de førhen havde svært ved at høre uden at forstyrre de lyde, de kunne høre på naturlig vis.

ReSound tog teknologien skridtet videre til den menneskelige hjernes kompleksitet, og hvordan den integrerer lyde fra begge ører. Vi udviklede en måde at anvende retningsmikrofoner på, der giver brugerne en bedre hørelse i støj uden at afskære dem fra omgivelserne. Vi følger fortsat denne binaurale strategi i dag.
Hjernen er afhængig af vigtige akustiske signaler fra begge ører, der opdeles af retningsbestemt behandling. Vi kunne ved at opdele denne inputlyd i bånd og kun anvende retningsvirkning i de områder, hvor det bidrog mest til taleforståelsen, holde disse naturlige signaler intakte, samtidig med at det stadig var muligt at høre i støj.
Den måde, mennesker naturligt bruger deres hørelse på, smitter af på, hvordan de interagerer med nutidens teknologi. ReSound så en mulighed for at øge tilgængeligheden til forbrugerlydteknologi uden at stigmatisere brugere med besværlige ekstra enheder. Vi satte nye standarder for tilgængelighed for høreapparatbrugere, der har givet dem flere muligheder for at leve et mere naturligt og tilfredsstillende liv.
Ved at tilføje en ekstra mikrofon inde i øregangen skaber ReSound den næste udvikling inden for organisk hørelse. Det er vores mest personligt tilpassede løsning, der gør brug af ørets anatomi til at indsamle lyd på den måde, det var tiltænkt fra naturens side.
Naturen og videnskaben i perfekt harmoni

Vi har denne tilgang til organisk hørelse, fordi vi er af den overbevisning, at inspiration kommer fra den måde, vi hører og interagerer naturligt med verden omkring os på.

Vores mål er at opnå perfekt harmoni mellem naturen og videnskaben og designe høreløsninger, der passer perfekt til dit liv, i stedet for at du skal tilpasse dit liv til din nedsatte hørelse

Organisk hørelse er ikke et nyt koncept for os. Arven fra organisk hørelse omfatter naturligvis mange eksempler på banebrydende innovationer.

Den næste udvikling inden for organisk hørelse

Vores organiske tilgang adskiller sig markant fra andre mere traditionelle høreapparatløsninger.

Organisk hørelse, som ReSound ONE er eksponent for, forbedrer din oplevelse af det akustiske miljø, hjælper med at gendanne den biologiske funktion, giver dig en fornemmelse af et fyldigt rum og en transparent lyd, der er helt unik for den enkelte, præcis som det er tiltænkt fra naturens side.