Skip to main content
Din blog om hørelse

Pludselig kunne jeg ikke lide at tage til sommerfest

Når Kjeld Krogh går tur i den midtsjællandske natur omkring sit hjem, kan han tydeligt høre fuglene. Men sådan har det ikke altid været.

høretab,høreapparat,brugerhistorie,app,arbejdsliv,social,tilvænning
01-09-2020

Af Marie Varming • Foto Tuala Hjarnø

 

Som ung har Kjeld Krogh hørt meget rockmusik – og det var højt. Samtidig er han vokset op i et hjem, hvor

hans mor fik høreapparat allerede som ung, og hvor hans mormor og onkler også gik med høreapparater. Så det var nok en kombination af den arvelighed, der er i høretab, og den høje rockmusik, der betød, at han allerede i fyrrerne fik svært ved at høre.

- Jeg kunne godt mærke, at høretabet kom snigende ind ad bagdøren, siger Kjeld Krogh, som i dag er 64 år og kalder sig selv for en høre-gadget-nørd.

Han synes, teknologien er fascinerende, og er altid helt på forkant med udviklingen inden for apps til høreapparater, genopladelige batterier og andre nye tiltag. Det vender vi tilbage til. For dengang, hvor han begyndte at høre dårligere, var det en anden sag. Høretabet påvirkede ham både psykisk og i hans arbejde som systemarkitekt hos Nets – for eksempel når der var møder.

- Det var frustrerende ikke at kunne forstå, hvad folk sagde. Jeg arbejdede sammen med mange indere, som jeg havde telefonkonferencer med, og indimellem talte de meget lavt, og engelsk er i forvejen ikke deres modersmål. Når man så lægger til, at jeg havde et høretab, kunne kommunikationen indimellem blive meget tung. Man bliver så træt, når man en hel dag forsøger at høre, hvad der bliver sagt, siger han og fortsætter:

Folk begyndte at mumle, og til sidst gik det op for mig, at det nok var mig, der havde et problem – ikke dem.”
Kjeld Krogh.

Alligevel syntes han, at det var dybt frustrerende, og det påvirkede ham psykisk:

- Jeg kan huske, at jeg begyndte at bekymre mig for mine fremtidsudsigter på arbejdet. Og i forhold til socialt samvær med andre mennesker kunne jeg pludselig ikke lide at tage til sommerfest med arbejdet længere, fordi jeg ikke kunne høre, hvad der foregik. Jeg blev generelt irriteret på folk i mit indre, når jeg følte, at de mumlede, siger han.

Læs også: Få et godt arbejdsliv med høretab

 

Fuglene kom igen

Så i 1999 kontaktede Kjeld Krogh først sin egen læge, som sendte ham direkte videre til en ørelæge. Her fik han testet sin hørelse. Testen viste, at han havde et høretab på begge ører. Han skulle have høreapparater, og efter at der var blevet målt og passet til, kunne han sætte to små i-øret apparater i ørerne.

- Pludselig kunne jeg høre fuglene synge igen. Det var længe siden, jeg sidst havde prøvet det, lyder

det fra Kjeld Krogh, som bor på landet og derfor er meget tæt på naturen til hverdag, når han kommer hjem fra arbejde.

I begyndelsen skulle han dog lige vænne sig til at gå med høreapparaterne – ligesom han skulle vænne sig til at tale med sine omgivelser om sine høreapparater. I dag er Kjeld Krogh taknemmelig over, at han nåede at fange sit høretab så tidligt:

- Takket være min mor var jeg så tidligt ude, at jeg ikke nåede udmattelsesfasen.


Jeg bor omgivet af skove og marker, så forskellen er meget tydelig for mig. Når jeg gik i skoven, kunne jeg pludselig høre alle de lyde, jeg ikke havde hørt i flere år. Alting virkede mere levende, efter at jeg fik apparatet.
Kjeld Krogh.

Han har aldrig været forfængeligt anlagt, så han erkendte meget tidligt sit problem og fik gjort noget ved det i stedet for at fortrænge det.

- Man skal tænke på, hvor meget livskvalitet man får ud af høreapparater, frem for sin forfængelighed. Tænk på alle de fordele, man får, siger han.

 

Test er guld værd

Kjeld Krogh har vendt sit høretab til noget positivt og nyder at teste forskellige funktioner, der giver ham en helt ny dimension på høreapparaterne.

- For mig er det guld værd at få lov at teste nye ting. Jeg har blandt andet prøvet høreapparater, der er tilsluttet en app, så man kan skrue op og ned for lyden via sin telefon. Det er jo smart, når man som jeg har pølsefingre og ikke kan skrue på de bittesmå skruer i høreapparatet, siger han.

Med et enkelt tryk på en knap kan han gøre sin samtalepartners stemme skarpere, eller han kan finde forlagte høreapparater ved hjælp af telefonens GPS.

- Det eneste problem er, at jeg skal huske at sige til folk, at jeg bruger telefonen på grund af mine høreapparater – ikke for at være uhøflig, siger han.

 

Læs også vores blogindlæg: Vi slår ørerne ud for telemedicin

 

I dag går han med sine høreapparater hver dag, og hvis han en dag skulle glemme dem, er han virkelig på spanden, som han siger. Han har vænnet sig til den tydelige lyd af fugle – og ikke mindst til at kunne fungere socialt, fordi han kan høre, hvad der foregår omkring ham.

- Jeg bor omgivet af skove og marker, så forskellen er meget tydelig for mig. Når jeg gik i skoven, kunne jeg pludselig høre alle de lyde, jeg ikke havde hørt i flere år. Alting virkede mere levende, efter at jeg fik apparatet.


OM KJELD KROGH

64-årige Kjeld Krogh er vokset op i Australien med danske forældre. I dag bor han sammen med sin kone på Midtsjælland. Han har høretab på begge ører og fik sit første høreapparat i 2000.

 

Læs flere indlæg


Del: