Skip to main content
Din blog om hørelse

Hører du påskeharen?

Det er vigtigt at få testet sin hørelse så hurtigt som muligt, hvis man har svært ved at høre.

høre,øre,påske
04-08-2022

Har du mistanke om, at en, som du holder af, ikke kan høre påskeharen? Så er det vigtigt, at du træder til og hjælper vedkommende med at få testet sin hørelse så hurtigt som muligt.

Påsken er en højtid, som man typisk fejrer sammen med familie og venner. I denne tid vil du måske bemærke, at en af dine nærmeste viser tegn på høretab. Vi anbefaler, at du sætter dig ind i de almindelige tegn på høretab, så du kan hjælpe en, du holder af, med at få den hjælp, som der er behov for.

Det kan være svært for nogle at acceptere, at de har et høretab, og derfor ignorerer de i lang tid, at de har brug for hjælp. Ligesom det heller ikke altid er nemt at bede om hjælp eller vide, hvordan man får den.

Et høretab kan have en enorm stor indvirkning på livskvaliteten, ikke kun for dem, der har det, men også for alle omkring dem, da høretabet kan påvirke relationer mellem mennesker.

 

Tag vores online hørescreening

Hvis du tror, at du eller en, du holder af, har nedsat hørelse, kan du tage denne hurtige screening for at afgøre, om der er behov for yderligere tiltag.

TAG HØRESCREENING HER

 

Sådan kan et høretab påvirke relationer

Symptomerne på høretab kan misforstås af de nærmeste. Når en person med høretab ikke reagerer med det samme, kan du som pårørende stå tilbage med en følelse af, at personen med høretab er uopmærksom, eller endnu værre - ikke er interesserede i det, du fortæller.

Sociale begivenheder bliver ofte også mindre behagelige, når man lever med et høretab, da det kan være svært at forstå, hvad der bliver sagt, når der er meget baggrundsstøj. Ligesom det at se alle andre grine lystigt og ikke være i stand til at følge med i, hvad der var så sjovt, kan være demoraliserende.

Det er blot nogle af de mange grunde til, at det er vigtigt, at du som familiemedlem eller ven træder til og hjælper. For jo hurtigere personer med høretab får hjælp, desto bedre bliver det. Det kan også være nemmere at få den behandling, der er brug for, med støtte fra et omsorgsfuldt menneske.

Har du mistanke om, at en af dine nærmeste har høretab? Der er mange tidlige tegn på høretab, som du bør holde øje med og være opmærksom på.

 

Nogle af de tegn, du skal holde øje med, er:

  • Du og andre skal hele tiden tale højt, så vedkommende kan høre det.
  • Du får en fornemmelse af, at vedkommende går glip af dele af samtalen.
  • Du beder dagligt vedkommende om at skrue ned for TV'ets lydstyrke.
  • Du oplever, at vedkommende har svært ved at føre en samtale, når der er baggrundsstøj.
  • Vedkommende synes ikke at kunne bidrage til sociale sammenhænge.
  • Vedkommende kan ikke høre, når de bliver talt til ham/hende fra et andet rum eller bagfra.
  • Vedkommende klager over, at andre mumler.

Hvis du har mistanke om, at en, du holder af, har nedsat hørelse, skal du opfordre vedkommende til at gøre noget ved det så hurtigt som muligt. Med den korrekt hørepleje og teknologi vil vedkommende bedre kunne høre samtalerne omkring sig og føle sig bedre tilpas i sociale situationer.

Mind dig selv om, at hvis du hjælper en, du holder af, med at acceptere sit høretab og opfordrer vedkommende til at handle, vil det være et stort skridt på vejen til at få en bedre hørelse og et mere behageligt socialt liv.

 

Hvis du er bekymret for en af dine nærmestes hørelse, kan du foreslå dem følgende:

  • Fortæl vedkommende, at du interesserer dig for ham/hende, og at du ønsker, at han/hun skal være mere involveret i verden omkring sig.
  • Hjælp vedkommende med at søge online efter noget af den nyeste høreteknologi, der ikke fylder meget, og som passer til mange hørebehov.
  • Mind vedkommende om, at succesraten for behandling er høj, så der er ikke noget at tabe – kun alt at vinde.
  • Giv vedkommende tid. Det kan være svært for de fleste at acceptere, at de har nedsat hørelse.
  • Vær støttende og stille vedholdende.
  • Foreslå, at vedkommende får tjekket sin hørelse hos en hørespecialist. Find en hørespecialist i jeres nærområde.
  • Tag ReSounds online hørescrenning sammen, så vedkommende ikke behøver at gøre det alene.

De fremskridt inden for høreteknologi og behandling, der findes i dag, gør det nemmere end nogensinde før at finde det rigtige match og hjælpe dig eller en, du holder af, med at nyde påskens spændende lyde.

Læs også vores blogindlæg om GN Hearings internationale gennembrud med unikke høreapparater 

Læs flere indlæg

 

Del:
Gå ikke glip af nyheder, aktuelle artikler om hørelse og spændende brugerhistorier. Tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag.
resound one